Udgivelser, artikler og webtekster

Oversættelse og redaktion af bøger

Oversættelse af Watt - træning og konkurrence

Watt - træning og konkurrence
Af Andrew Coggan og Hunter Allen
Fagredaktion: Brian Overkær
Oversættelse: Anna Mie Skovdal
FADL's forlag 2016, 332 sider

Watt - træning og konkurrence har gennem flere år været seriøse motions- og elitecyklisters træningsbibel. Jeg har oversat bogen fra engelsk til dansk. Brian Overkjær har redigeret og oversat særlige fagtermer.

Oversættelse af kogebogen Bocuse - Samlede opskrifter

Bocuse - Samlede opskrifter
Af Paul Bocuse
Oversættelse: Anna Mie Skovdal
FADL's forlag 2014, 783 sider

Bogen samler 500 klassiske opskrifter fra den legendariske, franske mesterkok Paul Bocuse. Jeg har oversat opskrifterne fra engelsk til dansk og redigeret indholdet, så det er i tættere overensstemmelse med den franske originaludgave.

Sprogredigering og oversættelse af Smushi

Smushi
Af Lo Østergaard, Rud Christiansen og Frederik Jensen
Oversættelse og sprogredaktion: Anna Mie Skovdal
FADL's forlag 2012, 208 sider

Vinder af 2. plads ved Gourmand Awards 2013 i kategorien Scandinavian Cookbook. Royal Smushi er en kombination af traditionelt, dansk smørrebrød og japansk sushi-æstetik. Opskrifterne er skrevet på både dansk og engelsk. Jeg har stået for en omfattende sprogredaktion og oversættelse af de danske tekster til engelsk.

Redaktion af antologi for Lederweb.dk

Sådan dræber du dine medarbejderes motivation - og 29 andre artikler fra Lederweb.dk
Af Thomas Friisnæs m.fl.
Redaktion: Anna Mie Skovdal
Væksthus for Ledelse 2015, 237 sider
Bestil eller download bogen gratis her

I denne antologi har Væksthus for Ledelse samlet 30 af deres mest læste artikler om ledelse fra de sidste ti år. Bogen indeholder også 10 artikler baseret på Væksthusets bedste publikationer. Jeg har koordineret processen, samlet og redigeret teksterne, været ansvarlig for forfatterkontakt, tæt samarbejde med grafiker og trykkeri og for, at bogen blev leveret og distribueret til tiden.

Organisationer - en meget kort introduktion
Af Mary Jo Hatch
Oversættelse: Karen Dinesen og Anna Mie Skovdal
Samfundslitteratur 2012, 215 sider

Den anerkendte organisationsteoretiker Mary Jo Hatch giver her en kort introduktion til organisationsteori. Jeg var medoversætter og sprogredigerede oversættelsen.

 

 

Personalehåndbog
Skrevet og redigeret af Anna Mie Skovdal
Fønix - Viden & Værksted 2011

Personalehåndbogen for det socialpsykiatriske bosted Fønix - Viden & Værksted blev skabt i tæt samarbejde med ledelsen. Jeg koordinerede processen, rådgav ledelsen om indhold, skrev teksterne og redigerede det samlede indhold. Processen gav ledelsen en klarere vision for deres arbejdsmetoder og skabte grundlag for en tydeligere kommunikation mellem ledelse og medarbejdere.

Artikler, SEO-tekster og blogindlæg

Infografik