Det hele begyndte på bagsædet af en Citroën...

Engang lå der et lavvandet hav der, hvor Danmark nu ligger.

Nej, det er ikke danmarkshistorien, jeg vil fortælle dig her.

Det er historien om, hvordan det at skrive blev omdrejningspunktet for mit liv. Og det startede med den sætning, du lige læste om det lavvandede hav.

Eller, det vil sige, det startede nok i virkeligheden på bagsædet af vores hvide Citroën stationcar. Det var nemlig der, jeg lærte alfabetet. Jeg husker tydeligt, hvordan min storesøster, der gik i skole og derfor var det sejeste og klogeste menneske, jeg kendte, terpede abc med mig på de lange søndagsbilture til bedsteforældrene på Vestsjælland.

Og pludselig en aften gav bogstaverne bare mening. Jeg stavede mig igennem den første sætning i Børnenes Danmarkshistorie og var solgt. Jeg var trådt gennem garderobeskabet og havde fundet et Narnia af eventyr og fortællinger. Fra Danmarkshistorien (som helt ærligt var gabende kedelig!) gik rejsen gennem Mattisborgen, Grønnebakken, Egholm kostskole og et lille hus på prærien til Mordor, Tortall og Hogwarts.

Men det var aldrig nok kun at læse andres fortællinger. Jeg måtte også skynde mig at lære at skrive, så jeg kunne lave mine egne historier.

Min farmor, der havde boet i Italien og skrevet for lokalavisen under krigen, forærede mig sin gamle rejseskrivemaskine.

Ø'et havde godt nok sat sig fast, og jeg kunne kun skrive til midt på papiret, før det sagde PLING, og jeg måtte køre vognen tilbage. Men historierne blev lige gode for det.

Du kan læse et af mine tidlige mesterværker her.

Jeg har et symfoniorkester i maven når jeg skriver

Min skriveglæde er ikke blevet mindre, selvom rejseskrivemaskinen er blevet skiftet ud med en Mac. Jeg fortæller stadig historier. I dag handler de bare om ledelsesteori, varemærkelovgivning, fødevarer, psykiatri - you name it. Jo mere komplekst emnet er, jo sjovere synes jeg, det er at gøre det til en spændende, vedkommende tekst.

Når jeg rammer plet med en tekst - virkelig får essensen formidlet levende og i øjenhøjde med modtageren - har jeg det, som om et helt symfoniorkester spiller Champagnegaloppen i maven på mig. Det gælder både, når jeg selv skriver fra bunden, og når jeg skruer på andres tekster, så budskabet går klart igennem.

Jeg går efter at mærke orkesteret i maven, når jeg skriver indlæg til min blog med tips til at skrive bedre.

Champagnegaloppen galoperede også jævnligt derudad, da jeg skrev how-to-guides til Lederwebs nyhedsbreve, eller da jeg skrev kundecases til patentrådgivningsfirmaet Plougmann Vingtofts danske og engelske hjemmeside og fik deres blogindlæg om varemærkelovgivning til at flyve.

Kig forbi min linkedin-profil, hvis du vil se hele mit cv.