Hvem sidder der bag skærmen..?

Jeg hedder Anna Mie Skovdal og har i mere end et halvt årti arbejdet med kommunikation og sprog. Jeg er bidt af en gal skrivemaskine og klapper i mine små, fedtede fingre, når snakken falder på verbalsubstantiver, fuge-s'er og subjektsprædikater.

Jeg har gennem mange år hjulpet firmaer og organisationer med at skrive, redigere og oversætte tekster, så budskabet står barberbladsskarpt og rammer modtageren lige mellem øjnene.

Min rejse mod de gode tekster startede allerede tilbage i slutningen af 1980'erne:

Det hele begyndte på bagsædet af en Citroën...

Engang lå der et lavvandet hav der, hvor Danmark nu ligger.

Det var den første sætning, jeg stavede mig igennem, da jeg fem år gammel lærte mig selv at læse. Min storesøster, der gik i skole og derfor var det sejeste og klogeste menneske, jeg kendte, havde lært mig alfabetet på bagsædet af vores Citroën på en af de uendeligt lange bilture til bedsteforældrene i Kalundborg.

Pludselig en aften gav bogstaverne bare mening. Jeg var trådt gennem garderobeskabet og havde fundet et Narnia af eventyr og fortællinger. Fra Lotte og Lillebror gik rejsen gennem årene via Mattisborgen, Grønnebakken, Egholm kostskole og et lille hus på prærien til Mordor, Tortall og Hogwarts.

Men det var aldrig nok kun at læse andres fortællinger. Jeg måtte også skynde mig at lære at skrive, så jeg kunne lave mine egne historier.

Min farmor, der havde skrevet for lokalavisen i Italien under krigen, forærede mig sin gamle rejseskrivemaskine. Ø'et havde godt nok sat sig fast, og man kunne kun skrive til midt på papiret, før det sagde PLING, og man måtte køre vognen tilbage. Men historierne blev lige gode for det.

Du kan læse et af mine tidlige mesterværker her.

Jeg har et symfoniorkester i maven når jeg skriver

Min skriveglæde er ikke blevet mindre, selvom rejseskrivemaskinen er blevet skiftet ud med en Mac. Jeg fortæller stadig historier. I dag handler de bare om for eksempel ledelsesteori, varemærkelovgivning eller psykiatri. Jo mere komplekst emnet er, jo sjovere synes jeg, det er at gøre det til en spændende, vedkommende tekst.

Når jeg rammer plet med en tekst - virkelig får essensen formidlet levende og i øjenhøjde med modtageren - har jeg det, som om et helt symfoniorkester spiller Champagnegaloppen i maven på mig. Det gælder både, når jeg selv skriver fra bunden, og når jeg skruer på andres tekster, så budskabet går klart igennem.

Jeg går efter at mærke orkesteret i maven, når jeg skriver indlæg til min blog med tips til at skrive bedre.

Champagnegaloppen galoperede også jævnligt derudad, da jeg skrev how-to-guides til Lederwebs nyhedsbreve, eller da jeg skrev kundecases til patentrådgivningsfirmaet Plougmann Vingtofts danske og engelske hjemmeside og fik deres blogindlæg om varemærkelovgivning til at flyve.

Hent hele mit cv her, eller kig forbi min linkedin-profil.

Sprogkundskaber importeret fra Skotland

Jeg tabte mit hjerte til Skotland og skotsk engelsk, da jeg hørte John Hannah læse W.H. Audens digt 'Funeral Blues' i 'Fire bryllupper og en begravelse' tilbage i 1994.

Siden har jeg både læst og undervist på The University of Edinburgh, og min kærlighed til Skotland er kun blevet forstærket. Det samme er mine sprogkundskaber - det kan jo ikke undgås.

Men det er ikke bare mit engelske, der efter tre et halvt år i Storbritanien og et års erhvervssproglig uddannelse ved Copenhagen Business School er så godt, at jeg ofte bliver forvekslet med en indfødt. Edinburgh var også stedet, hvor jeg indhentede fire års svenskstudier på to måneder. At lære svensk i Sverige havde jo været for nemt...