5 spørgsmål du skal stille dig selv inden du hyrer en tekstforfatter

Tjekliste - klik på billedet for at se det  i stort format

Tjekliste - klik på billedet for at se det  i stort format

Indrømmet: Jeg er ikke helt upartisk. Alligevel vil jeg påstå at penge til en dygtig tekstforfatter er godt givet ud. Men der er jo ingen grund til at gøre det dyrere for dig selv end højst nødvendigt. Du kan spare både tid og penge, hvis du gør et godt forarbejde.

Her er fem spørgsmål, du bør svare på, inden du tager fat i tekstforfatteren.

#1: Hvad er mit budskab?

Din pointe eller dit budskab er det, der styrer hele teksten. Derfor skal du beslutte, hvad du vil sige med teksten. Formulér det i én klar sætning:

Jeg vil gerne sige, at ...

#2: Hvad vil jeg gerne opnå med teksten?

Skal teksten få læseren til at trykke på købsknappen, eller skal den brande din virksomhed som thought leader inden for jeres felt? Skal den få din hjemmeside til at ligge højt i Googlesøgninger? Eller noget helt fjerde?

#3: Hvem er min målgruppe?

Jo mere du kan fortælle om din målgruppe, og jo snævrere målgruppen er, desto lettere er det for tekstforfatteren at ramme dem lige i krydderen med teksten.

Husk: Hvis du vil ramme alle, rammer du ingen. Så begræns dig. Hvem er din vigtigste målgruppe, og hvad ved de om emnet i forvejen?

#4: I hvilket medie vil jeg publicere teksten?

Der er stor forskel på at skrive til fx en hjemmeside eller til sociale medier. Mediet påvirker tekstens struktur, sprog, længde og indhold, og ofte er en tekstforfatter bedre til nogle genrer end til andre.

Overvej også, om teksten skal versioneres - det vil sige skrives i forskellige versioner til forskellige medier.

#5: Hvad er mit budget?

Pris og kvalitet hænger ofte sammen. Hvis budgettet er stramt, kan du fx lave en del af det tidskrævende researcharbejde selv, så du har et baggrundsmateriale klar til tekstforfatteren.

Når du har svaret på de fem spørgsmål, er du godt rustet til at give opgaven videre til en tekstforfatter.

Vil du læse mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig med dine tekster?

Eller er du allerede klar til at få eksperthjælp til din tekst? Så klik her: