3 forkerte skriveregler du har lært af din dansklærer

Da jeg gik i 6. klasse, kunne du have vækket mig midt om natten og spurgt mig om kommareglerne...

Og jeg ville straks...

Uden den mindste tøven...

Med den største selvsikkerhed...

...have mumlet noget uforståeligt, vendt mig om og sovet videre.

Men hvis min 12 år gamle hjerne havde været i stand til at fungere i søvndrukken tilstand, ville jeg have sagt noget i retning af: "Der skal altid komma foran 'at'!"

Det var den slags tommelfingerregler, vores - på alle andre måder udmærkede - dansklærer med de bedste intentioner forsøgte at stoppe ind i vores rundforvirrede, præpubertære hoveder.

De var nemme at huske.

De var nemme at teste.

Win-win!

Men i den virkelige verden holder de nemme huskeregler kun noget af vejen. Så her har jeg samlet tre af de mest udbredte - men fejlagtige - tommelfingerregler og giver dig den version af reglerne, som din dansklærer ikke forklarede dig:

Regel #1: "Der skal altid komma foran 'at'"

Derfor er det forkert: 'At' kan være en konjunktion, det vil sige et bindeord, som står i begyndelsen af en ledsætning (ligesom 'fordi', 'når' eller 'hvis'). Men 'at' kan også være et infinitivsmærke. Så står det sammen med et verbum i infinitiv form ('at spise', 'at sove' osv.).

Når 'at' er en konjunktion, skal du sætte komma foran!

Eksempel: Det er ikke altid, at du skal sætte komma foran 'at'.

Her er 'at' en konjunktion, der binder hoved- og ledsætning sammen. Så skal der komma foran (...medmindre selvfølgelig at du ikke sætter startkomma, men den tager vi en anden gang!).

Når 'at' er et infinitivsmærke, skal du ikke sætte komma foran!

Eksempel: Det er ikke let at holde styr på kommareglerne.

Her er 'at' et infinitivsmærke, som står sammen med verbet 'holde', og så skal der ikke komma foran.

Så er den ged vist barberet (men hvis du synes, at din ged mere bare har fået sådan en let page, så skriv til mig i kommentarfeltet - jeg uddyber gerne:).

Regel #2: "Passiver bør undgås"

Det her er et af de råd, jeg selv har fået flere gange - og som jeg også har givet videre uden egentlig at overveje, om det holdt vand.

Normalt siger man, at passiver slører, hvem der foretager handlingen, og at det derfor gør teksten sværere at forstå.

Hvad er passiver?
Passiver er verber (udsagnsord) i passiv form.
Der er to typer passiver: 's'-passiver (fx 'passiver bør undgås') og 'bliver'-passiver (fx 'passiver bliver undgået').

Derfor er det forkert: Et nyt studie indikerer, at passiver ikke har særligt stor betydning for, om læseren forstår en tekst eller ej. Så næste gang hende din sprogpedantiske kollega (det kunne være sådan en som mig...) rynker på næsen ad dine passiver, kan du fortælle, at du har videnskabeligt belæg for, at du kan bruge passiver lige så tosset, du vil.

Derfor skal du alligevel passe på passiverne: Samme studie viser, at passiver har stor betydning for, om læseren opfatter sproget som upersonligt.

Så hvis du gerne vil lyde som et menneske af kød og blod, skal du stadig være varsom med at bruge passiver. Brug i stedet aktive former af verberne, hvor det er tydeligt, hvem der udfører eller skal udføre handlingen:

Passiver bør undgås -> Du bør undgå passiver

Hvis du derimod har en drøm om at lyde som en kommunal betonklods eller som virksomhedens logo, så fortsæt bare med passiverne!

Regel #3: Og du må aldrig begynde en sætning med 'og'!

Reglen om aldrig at begynde en sætning med 'og' er opstået, fordi 'og' binder to sætningsdele sammen, og så kan ordet naturligvis ikke stå i begyndelsen af sætningen.

Fakta om 'og'
'Og' er en sideordnende konjunktion. Det vil sige, at det lille ord binder to sætningsdele sammen, som er lige vigtige. Det kan være to sætninger, men det kan også være enkelte ord, fx to substantiver, verber eller adjektiver.

Derfor er det forkert: Det kan fremhæve en sætning eller et mindre element som en vigtig tilføjelse, hvis det begynder med 'og' efter et punktum. Og det er jo smart!

Så du må gerne begynde en sætning med 'og', men brug grebet med måde. Ellers bliver det irriterende for læseren. Og du mister den fremhævende effekt. Og så virker det bare, som om du ikke kan sætte kommaer. Og må bruge punktummer i stedet. Og det er jo ikke det, du vil opnå, vel?

Hvilke andre tommelfingerregler har du lært, som har vist sig ikke at være det øre værd, de er skrevet bag?