"Hurra - jeg er lykkedes!" Og andre udtryk der får dine læsere til at rynke på næsen

"Jeg har længe tænkt på at starte en blog om kommunikation og sprog, og nu er jeg endelig lykkedes med det."

Sådan kunne jeg have startet dette mit første blogindlæg, men så ville jeg være nødt til at slå mig selv virkelig hårdt over fingrene. For der findes meget få udtryk, der irriterer mig så meget som udtrykket "jeg er lykkedes med..."

Invasive arter i det danske sprog

"Jeg er lykkedes med" er efterhånden et helt almindeligt brugt udtryk selv blandt folk, jeg ellers betragter som kræsne sprogbrugere. Præcis hvornår udtrykket er opstået, ved jeg ikke. Den Danske Ordbog (DDO) har et eksempel fra Ude & Hjemme i 1986, så helt nyt er det ikke. Min hypotese er, at det er trængt ind i sproget gennem en undersættelse af det engelske "I succeeded in..."

Udtrykket har stort set udryddet den mere traditionelle formulering "det er lykkedes for mig...", i hvert fald i mundtlig sprogbrug, men jeg ser det oftere og oftere i akademiske lærebøger, som jeg korrekturlæser i bunkevis.

Jeg betragter det personligt som en "invasiv art", der får imaginære myrer til at løbe op og ned ad ryggen på mig.

Men det er ikke kun mig, der er hypersensitiv, når det kommer til "uortodoks" brug af sproget.

Sprogbrug er i høj grad et holdningsspørgsmål og kan få dine læsere til at reagere med løftede øjenbryn og næserynker - og i sidste ende med ikke at læse din tekst! Derfor kan det godt betale sig at undgå de værste sprogtorne.

Her er to andre udtryk importeret fra engelsk, som du bør undgå, hvis du ikke vil have, at dine læsere skal reagere sådan her:

Udtryk der får dine læsere til at rynke på næsen

1: Hjælpsom ≠ brugbar eller hensigtsmæssig

"At være hjælpsom" bliver i dag ofte brugt i betydningen "brugbar" eller "hensigtsmæssig", som i eksemplet her, der er taget fra en medicinsk lærebog:

"Personalet skal anvende de metoder, der er mest hjælpsomme for den enkelte patient."

På engelsk kan ordet "helpful" både betyde "brugbar" og "villig til at hjælpe". På dansk kan ordet "hjælpsom" derimod kun bruges til at beskrive en person, "som gerne stiller sig til rådighed og yder støtte eller bistand" (DDO).

Det er altså kun personer, der kan være hjælpsomme. Metoder, redskaber eller ideer er brugbare, givtige, anvendelige eller hensigtsmæssige.

2: Fri ≠ gratis

Det er efterhånden blevet reglen mere end undtagelsen, at busser, cafeer og tog har "fri" internet, og webbutikker har "fri" levering. Her er det det engelske ord "free", der er blevet undersat til dansk og bruges aldeles uhæmmet.

Og hvad er der så galt med det?

To ting:

For det første kan "fri" på dansk også betyde "uden restriktioner". I eksemplet med fri levering kan det altså forstås sådan, at jeg kan få leveret mine varer når som helst, hvor som helst. Men sjovt nok har alle webbutikker en laaang tekst om leveringsbetingelser. Altså ikke "fri" levering, men gratis levering.

For det andet bøjes det danske adjektiv (tillægsord) "fri" efter substantivets (navneordets) køn. Det vil sige, at "en levering" (fælleskøn) er "fri", mens "et internet" (intetkøn) er "frit". Når Movia fx skriver "Fri internet" på deres busser, er det altså både grammatisk forkert og semantisk forvirrende.

Så skriv "gratis", når du mener "uden betaling", og "fri", når du mener "uden restriktioner". Det er da til at forstå!

 

De to udtryk er to af mine sproglige yndlingshadeobjekter. Hvad er dine?